Rekruttering
Asplund Search hjælper dig med at finde din næste leder, direktør eller bestyrelsesmedlem.
Jeg rekrutterer udelukkende til bygge og ejendomsbranchen, og trækker på min egen mangeårige erfaring fra flere danske og udenlandske virksomheder i branchen. Jeg har selv løst en lang række af de opgaver jeg rekrutterer til. Både som medarbejder, afdelingschef og direktionsmedlem og jeg har arbejdet i rådgiver- entreprenør og udviklingsvirksomheder.
Fagligt funderet
Min faglige baggrund gør, at jeg har en langt bedre forståelse for såvel kandidaten som for jer som virksomhed, og kan skabe et bedre match, end mange af de større spillere på markedet. Jeg varetager selv al kontakt til både jer og kandidaten, og sørger for at der ikke går nogen gode, potentielle medarbejdere tabt pga. mangelfuld eller dårlig håndtering.
Ærlighed og pragmatisme
Jeg arbejder kun med kunder, som jeg selv ville arbejde for, og præsenterer omvendt kun jer for kandidater, jeg selv ville ansætte. Det betyder også, at der er opgaver jeg siger nej til, hvis jeg ikke tror på at jeg vil kunne løse den.
Ærlighed og pragmatisme er vigtige værdier for mig, og I kan være sikre på at få ærlig og direkte feedback og sparring undervejs.
Jeg har ikke nogen fast proces, du skal købe ind. Vi finder den model, der passer til dig. Færre powerpointslides – mere værdi.
Småt er godt
En vigtig parameter ved valg af headhunter er, at de er åbne omkring hvilke kunder de arbejder med. Jo større virksomhed, des flere kunder og dermed et mindre rekrutteringsfelt til dig. Det er en af årsagerne til at jeg har etableret Asplund Search, da mit kundegrundlag aldrig bliver for stort, og jeg dermed får nemmere ved at hente de rigtige kandidater i markedet. Kvalitet frem for kvantitet.
Stort netværk og professionelle værktøjer
Jeg rekrutterer både via Linkedin og øvrige sociale medier, ligesom jeg bruger mit store netværk fra 25 års erfaring i bygge og ejendomsbranchen.
Jeg er certificeret i testsystemer fra Hogrefe og bruger NEO Personality Inventory-3 (NEOPI-3) som er er en af de bredest funderede personlighedstest på markedet. Jeg anvender desuden ”Intelligence Structure Test” (IST) som er en intelligens-/færdighedstest.
Få kompetencer fra både byggeplads og direktionsgang i din næste rekruttering: Kontakt mig på bo@asplundsearch.dk for en uforpligtende snak.
Skal vi tale?
Tøv ikke med at tage fat i mig, hvis du har brug for hjælp til rekruttering
Samarbejdet med Asplund Search på de seneste rekrutteringer er rigtigt godt og det er tydeligt at de tænker på os løbende og ikke kun når der er en opgave i gang. Det, at Bo har en faglig indsigt gør at han også kan udfordre os, og det gør han på en rigtig god måde.
