Jacob Møller-Nielsen
Tilfældigheder, stort gåpåmod og ’learning on the fly’
Jacob ville oprindeligt have været læge, men gennemsnittet fra gymnasiet var ikke helt højt nok, så han gik i stedet i sin fars fodspor og blive civilingeniør. Efter endt uddannelse fik han egentlig arbejde i DSB, hvor han skulle arbejde med jernbanebroer. Et ret sikkert arbejde på det tidspunkt, sikkerhed i ansættelsen og en god pension, men Jacob startede aldrig hos statsbanerne. Via en bekendt i et VVS-firma havnede han i stedet hos Skanska, hvor han siden slog sine folder med ejendomme i tæt på 30 år. Det har dog aldrig været i samme stol i meget mere end fem år ad gangen.
Den tekniske dagligdag som bygningsingeniør gled under tiden mere i baggrunden, projekt- og forretningsudvikling, finansielle modeller og risikoanalyser tog over, men hele tiden med kolleger og samarbejdspartnere i fokus, idet en af Jacobs styrker er arbejdet med mennesker. Han har udfyldt diverse lederroller både i Danmark og i udlandet indenfor projektudvikling og ejendomsforvaltning, køb og salg af ejendomsprojekter, Risk Management og bæredygtighed. Da likviditetskrisen ramte den samlede ejendomsbranche, søgte Jacob i 2024 nye græsgange. Han kontaktede Asplund Search for at blive bragt i spil som kandidat til en ny stilling, men Bo Asplund fangede hurtigt Jacobs styrker og tilbød ham i stedet et arbejde som headhunter hos Asplund Search & Consulting.
Jacob bor med sin hustru og hund i Hellerup , som har været hans hood det meste af livet. Fritiden går med styrketræning og spinning, god mad og vin samt ikke mindst lange gå- og vandreture, gerne i bjergrige terræner under sydligere himmelstrøg som på det seneste er blevet en foretrukken ferieform, men også bare når batterierne skal lades op i weekenderne.